Stk.1. Foreningens navn er Hjerteevents. Foreningen er stiftet den 19. februar 2023
Stk.2. Foreningens hjemsted er: Formandens adresse.
Stk.1. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til Spirituelle aktiviteter. Dette gøres ved at afholde arrangementer til dette formål.
Stk.1 Man betragtes som medlem af foreningen, når man har haft stand eller været hjælper på foreningens spirituelle events i regnskabsåret.
Stk. 2. Man betragtes som medlem af foreningen, når man er medlem af bestyrelsen for Hjerteevents.
Stk. 3. Alle medlemmer skal om muligt oplyse elektronisk postadresse til foreningen. Ethvert medlem er selv ansvarlig for, at den oplyste e-mailadresse kan modtage beskeder/informationer fra foreningen.
Stk. 4: Når foreningen har registreret en e-mailadresse på et medlem, gives samtykke til at foreningen kan sende elektronisk korrespondance til medlemmet. Hvis der ikke er registreret en valid e-mailadresse, er det til enhver tid et medlems eget ansvar at indhente de ønskede oplysninger fra foreningens hjemmeside.
Stk. 5: Foreningen kan i al korrespondance henvise til at eventuelle bilag (regnskaber, forslag, etc.) er gjort tilgængelige på foreningens hjemmeside eller på anden tilgængelig elektronisk platform. Nævnte bilag anses derved at være indeholdt i forsendelsen. Dette gælder uanset om der måtte være angivet andet i andre bestemmelser i nærværende vedtægt.
Stk. 6: Køb af stand giver automatisk medlemskab i foreningen i det aktuelle år indtil og med næste års generalforsamling.
Stk. 1. Frivillige hjælpere på foreningens spirituelle events i regnskabsåret har gratis kontingent. Medlemmer af bestyrelsen har gratis kontingent. For standholdere i regnskabsåret er medlemskontingentet indeholdt i stand lejen.
Stk. 2. Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen, gældende frem til næste generalforsamling.
Stk. 3. Forslag om kontingentændring skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen
Stk.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Stk.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af 1. kvartal og indkaldes med mindst tre ugers varsel via nyhedsmail samt annoncering på foreningens hjemmeside - med angivelse af dagsorden. Tilmelding til generalforsamling skal ske via mail senest 1 uge før afholdelsen af generalforsamlingen.
Stk.3. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er medlemmer jf. §3 stk. 1 og 2. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Der kan deltages via Skype, ZOOM eller lignende elektronisk mødeforum, hvis der fremsættes ønske om det fra medlemmers side.
Stk.4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling:
Stk.5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.
Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. december året før den ordinære generalforsamling afholdes.
Stk. 6. Valg på generalforsamling. Valget sker på den ordinære generalforsamling. Forslag til kandidater – vedlagt underskreven accept fra den foreslåede person - skal være foreningens formand eller sekretær i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Stk.7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af min. halvdelen af de fremmødte medlemmer. Ved personvalg anvendes reglen om simpelt flertal. Hvis man deltager over skype/zoom eller lignende, kan der for disse ikke begæres anonym afstemning.
Stk. 8. I tilfælde af, at bestyrelsen bliver undertallig efter, at de valgte suppleanter er indtrådt, kan bestyrelsen supplere sig selv indtil førstkommende ordinære generalforsamling.
Stk. 9. I tilfælde af at den på generalforsamlingen valgte revisor bliver indisponibel kan bestyrelsen selv supplere sig med en revisor indtil førstkommende ordinære generalforsamling.
Stk.1. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis et flertal i bestyrelsen finder det påkrævet, eller hvis 1/5 af foreningens medlemmer skriftligt anmoder herom. Anmodningen skal angive det eller de punkter, der ønskes behandlet, og punkterne skal udsendes sammen med indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling.
Stk.2. En ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen senest 4 uger efter anmodningen herom er fremsat. Indkaldelsen sker med 4 ugers varsel via nyhedsmail samt annoncering på foreningens hjemmeside med angivelse af dagsorden.
Stk.1. Foreningens ledelse udgøres af bestyrelsen, som består af 5-7 personer, der foruden formanden består af kassereren og op til 5 medlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode. Der vælges hhv. 3 og 4 medlemmer på skift. Genvalg kan finde sted. Suppleanter vælges for 1 år ad gangen.
Stk.2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk.3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger formand, næstformand, kasserer og sekretær. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk.4. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk.5. Formanden – og i dennes fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kendskab.
Stk. 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 2/3 af bestyrelsen er til stede.
Stk. 7. Bestyrelsen kan ansætte lønnet arbejdskraft til udførelse af afgrænsede arbejdsopgaver.
Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk.2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.
Stk.3. Foreningens regnskab føres af kassereren.
Stk. 4. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor. Revisor må ikke være medlem af bestyrelsen, og vælges for 1 år ad gangen.
Stk.1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og kasserer i forening. Foreningen kan ikke optage lån og købe ejendom.
Stk.2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
Stk.1. Ændring af vedtægterne kan kun foretages ved en generalforsamling med simpelt flertal, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede; eller når 2/3 dele af de fremmødte medlemmer stemmer herfor.
Stk.2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
Stk.1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to af hinanden følgende generalforsamlinger. hvoraf den ene eller begge kan være ekstraordinære generalforsamlinger.
Stk.2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes til velgørende og almennyttige formål.
Stk.3. Foreningens aktiver/materiel udbydes på åben auktion.
Stk.4. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
Stk.1. Således vedtaget på generalforsamling den 06.03.26.